Blog Image

s/y Cassiopeia

Mona Breum & Ivan J. Madsen

Denne side følger s/y Cassiopeia på dens sejlads på Middelhavet i tekst og billeder.

Billeder til rejsebrevene 2013

Efterår 2013 Posted on 13 dec, 2013 22:34:36

Fotos 2013

Så skulle det være ganske vist, at der er adgang til nogle udvalgte billeder fra vores ophold på de sydligere himmelstrøg i år. Jeg håber de kan ses af alle, som har lyst.

Hvis der mod forventning skulle være nogen, som ikke kan indlæse billederne, hører jeg gerne fra jer.

Det har været svært, at få billederne lagt ud med den langsomme netforbindelse vi har her i Marmaris Yacht Marina, og efterfølgende svært at kontrollere, om alt virker som det skal.

Skriv gerne på e-mail crew@sy-cassiopeia.dk eller på Facebook.

God fornøjelse
Ivan
Link til Fotogalleri 2013: Klik her



2. rejsebrev

Efterår 2013 Posted on 11 dec, 2013 17:52:24

Indledning

Så er der små 2 uger til, at vi vender tilbage til Danmark (21. december). Der er ved at falde ro på, nu skal Cassiopeia sættes på land den 16. december 2013, og de sidste forberedelser til, at den kan stå sikkert ind til oktober 2014.

På vennebesøg

Vi forlod Phyhagorion på Samos den 7-10, selv om jeg i forbindelse med mit lægebesøg, var blevet frarådet at sejle. Balancenerven ville have bedst med ro og hvile. Vi have dog ikke lyst til, at risikere, at skulle blive liggende i længere tid. Så hellere sejle, når vinden var let og stabil og uden de store udfordringer.

Med én enkelt overnatning på den lille Agathonisis ankom vi til Pandeli på Leros den 8. oktober. En SMS fra Chris og Jan fra s/y Havana, om, at de før planlagt var tilbage i deres lejelighed på Leros, og at vi var velkommen hvis veje faldt forbi, gjorde dette ophold til et must. Hygge, hygge, hygge – dejlig mad og vin og en aftale om, at mødes igen 2 dage senere i bugten Xerokambos, på den sydlige spids af Leros, til middag på en af restauranterne ved vandet,
inden vi sejlede videre mod Kos.

Mere sygdom og nye udgifter støder til

Vores forbrugsbatterier var nu helt flade. Den sidste nat måtte jeg opgi’ at få strøm til min næsemaske, så batterierne skulle udskiftes nu. 450 euro fattigere forlod vi Kos den 12. oktober for, at mødes med Annette og Peter, s/y Fortuna i Bitez-bugten på den Tyrkiske side. Vi havde lidt frisk vind på turen, og om det var det, som gjorde, at jeg om aftenen havde voldsomme balanceproblemer, ved jeg ikke. Nogen vil nu sige: “Nåh, måske lidt for meget at drikke”, men sådan forholdt det sig ikke. Jeg vil sige: “Havde det bare været så vel, ville jeg vide, at det hurtigt ville gå over igen”.

Om aftenen havde jeg også lidt ondt i ryggen. Det har jeg ind imellem, men det plejer at gå over efter en god nats søvn. Det gjorde det desværre ikke denne gang. Tvært i mod kunne jeg følgende morgen næsten ikke holde smerterne ud. Jeg måtte holde køjen hele dagen. Tog nogle stærke smertestillende piller, som lige akkurat kunne tage toppen af smerterne. En nat uden megen søvn, og endnu stærkere smerter, som nu også havde bredt til mit højre ben gjorde, at Mona kl. 07.00 blev bedt om at sejle Cassiopeia tilbage til Kos. Jeg måtte have hjælp til at blive smertefri.

Med hjælp fra Kos Marinas personale, som var blevet informeret om vores ankomst og skippers tilstand, kom vi ind og fik fortøjret båden uden problemer.
Personalet på kontoret var behjælpelig med, at finde en læge med speciale i ryglidelser. Diagnose: Forstadie til en diskusprolaps, som gav inflammation i mit højre ben. 3 forskellige slags medicin, 5 fysioterapibehandlinger de efterfølgende 8 dage og en lændestøtte, og jeg var klar til at sejle videre.

Da vi afregnede for vores ophold i Kos Marina, blev vi spurgt om jeg havde været tilfreds med lægen. Yderst tilfreds var svaret. Den venlige pige bag skranken smilede så og sagde: “Ja, vi har dygtige læger, men ikke noget særligt godt hospital.” Det giver da stof til eftertanke.

Fødselsdage skal altid fejres

Vi skriver nu den 24. oktober. Vejrudsigten siger svag til jævn vind fra nord. Rigtigt godt, når vi nu skal syd på. Vi skulle igen mødes med Peter, s/y Fortuna. Han var endnu en gang i gang med en omgang “kvalitetstid”, som han sagde, når Annette var afmønstret og han måtte sejle alene. Vi skulle mødes i en lille bugt – Knidos og så følges derfra videre mod Marmaris.

1½ time med fin vind, herefter døde den fuldstændig. Motoren blev startet. 7 min. efter havde vi kølealarm på motoren igen. Nej hvor træls, og så når der ingen vind var. Peter blev kontaktet, først via en SMS og herefter over VHF radioen. Det ville være godt, at få en trosse, hvis det blev nødvendigt. Da motoren havde kølet af en god times tid, blev den startet igen, og nu kørte den upåklageligt til den blev stoppet efter ankomsten i Knidosbugten. Med Peters hjælp bliver kølevandstermostaten fjernet. Det er så ensbetydende med, at motoren
ikke kommer op på den arbejdstemperatur, som den skal have. Det slider noget mere på motoren, men det er trods alt bedre, at motoren kan køre, når der er brug for den. Så må vi hurtigst muligt få anskaffet en ny.

Hvad Peter ikke vidste var, at vi vidste, at han den 25. oktober havde
fødselsdag. Mona var tidlig oppe for, at bage boller. Fødselsdagsmorgenbordet blev dækket med flag og hvad der dertil ellers hører sig til. Om Peter var overrasket, jaaaaa,- gæt selv.

Vi ankommer til Marmaris den 30. oktober, og lægger os for anker ud for byen. Vi har fået provianteret godt op på Simi, så vi var sikre på, at vi ikke ville blive tørlagt, når jeg skulle holde min fødselsdag den 16. november. Men nu skulle indklareringen i Tyrkiet lige overstås, så vi ikke opholdt os der illegalt. Det blev klaret via en agent i Netsel Marina. 150 euro, og så fik vi tillige vores første “Blue Card”, som er et kort der afleveres og hvorpå det registreres hvornår man får tømt sin holdingtank fra toilettet. Bliver tanken ikke tømt med jævne mellemrum, skal man kunne redegøre for hvor og hvornår man har tømt sin tank. Tanken må nemlig ikke tømmes i bugter og tæt
under land. Kan man ikke dokumenter dette, får man en klækkelig bøde.

7 uger i Marmaris Yacht Marina

1. november sejlede vi de sidste 3 sømil ud til Yacht Marinaen. Vi er spændte på, om der er plads til os. Vi har tidligere kontaktet marinaen, men har ikke kunnet få svar på, om der ville være plads. Det viste sig dog, at der ikke var nogen problemer over hovedet. Vi fik lavet en årskontrakt og fik da også vores 10% i rabat som værende medlem af FTLF.

Nu er der garanteret nogen der så vil spørge: “Hvad har i dog så fået
tiden til at gå med, når i først tager hjem den 21. december?” Jo ser i, jeg skulle lige på en 5 dages tur hjem. Og så kom vores to piger Lykke og Maiken og Maikens mand Morten på besøg i h.h.v. 10 og 5 dage, for at fejre deres fars 60 års fødselsdag. (Tusinde tak for alle de mange hilsner og gaver jeg fik på dagen. Noget jeg kan glædes over meget længe.)

Da de var taget hjem skiftede vejret. Vi fik en mega regnbyge, med torden, lyn og hagl på størrelse med valnødder. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Da vi sad nede i kahytten, var det næsten umuligt at føre en samtale, på grund af larmen. Regnen varede i 2½ døgn, og resultatet var, at vi kunne konstatere, at båden absolut ikke var bygget til den slags vejr. Der var vådt alle vegne under dæk. Forpitten sejlede i vand. Bagbords vindue i kahytten var utæt, og vandet løb bar ind. I agterkahytten var Monas køje også drivende våd. Hynde, dyne og tøj var drivende vådt. Det tog en uge inden alt var tørt igen, og diverse foranstaltninger til imødegåelse af en lignende situation var gjort færdig. Phu ha, det var træls at gå rund i konstant systematiseret rod så længe. Men heldigvis går det hurtigt i glemmebogen, når solen igen skinner fra en skyfri himmel, og temperaturen siger +22° den 5. december.

Lige nu raser en storm ind over havnen. Når den er overstået, skal vi i gang med den sidste klargøring til landsætning mandag den 16. december og hjemrejsen den 21. december.
Åh, jeg glemte vist lige at fortælle, at vi jo da også har brugt en masse tid på at forberede vores Thailandstur, som starter den 28. december d.å. Vi flyver til Bangkok. Her skal vi besøge Moowan, som har boet hos, som udvekslingsstudent, i et halvt år for længe siden. Herefter tager vi til Chiang Mai den 6. januar. Den 16. januar tager vi så videre til Krabi, hvor vi bliver til den 28. januar. Vi vender tilbage til Bangkok, hvorfra vi tager hjem den 31. januar 14. Spørg os, om vi glæder os. ———- Helt vildt. ———-

Afslutning

Det har virkelig været prøvelsernes år. Om det har været på grund af årstallet 13, ved jeg ikke, men tanken kan da strejfe én. Vi har hele tiden forsøgt at tage problemerne, som nye udfordringer, selv om det – indrømmet – ind imellem har været svært. Der har også været rigtig mange gode oplevelser, og det er heldig vis dem man husker bedst.

Der vil gå lang tid inden det næste rejsebrev, – desværre. Vi vender først tilbage til Marmaris i begyndelsen af oktober næste år. Dette års ekstraordinære udgifter skal arbejdes hjem, og Cassiopeia trænger efterhånden til en ansigtsløftning, efter snart 10 år på Middelhavet, som også kæver lidt ekstra mønt.

Ha’ det godt så længe og pas på jer selv.

Mange sejlerhilsner
Mona og Ivan



Billeder til 1. rejsebrev 2013

Efterår 2013 Posted on 06 okt, 2013 19:42:58


1. rejsebrev

Efterår 2013 Posted on 06 okt, 2013 19:01:30

Indledning

Hvad sker der lige? En nat sover jeg fra en tordenstorm og på en dagssejlads i hård vind falder jeg i søvn i cockpittet mens Mona står ved roret. Det er aldrig sket før!

Endelig ude efter ét år hjemme

Nå, men vi må vel hellere begynde fra starten af. Alt var planlagt og klar hjemme fra. 1. september kl. 01.50 – fly til Istanbul sammen med Tove og Bent fra Gelsted, som skulle med frem til den 12. september. Herefter bus fra Istanbul til Porto Lagos, hvor Cassiopeia var efterladt for ét år siden. Når Tove og Bent skulle hjem, ville Palli fra Roskilde (medlem af: “Dansk Accent26 Klub”) være i lufthavnen og skulle sejle med til den 22. september. Herefter videre syd på i små step til Marmaris, hvor vi gerne vil have båden liggende til næste
års tur.

Cassiopeia skulle
være næsten sejlklar når vi ankom. Motoren skulle i løbet af vinteren/sommeren være efterset og serviceret. Fire nye gummisutter under motoren skulle gøre efterårets sejlads behagelig. Bunden skulle være malet og båden søsat. Lige til at rygge ned i og efter et par dages indretning og tilrigning klar til afgang.

Da vi ankommer efter næsten 24 timers rejse ser alt også næsten klar ud bortset fra, at Cassiopeia er så beskidt, både udvendig og indvendig, som vi aldrig har set den før. Der er sat lader på forbrugsbatterierne. Det havde nu ikke været nødvendigt, da vi har fastindstalleret lader, som kunne være brugt. Men fint alligevel, så behøver vi da ikke mangle strøm mens vi gør klar. Men det viser sig senere, at ved opladningen er vandet kogt af batterierne. Værkstedet har altså ikke kontrolleret batterierne tilstand som aftalt.

Vi bliver inviteret ud for at se en form for dambrug. Hele fjordområdet er lukket med dæmninger. På denne årstid fanges fisk, for at man kan udtage rognen, som efterfølgende saltes, tørres og til sidst lukkes inde i bivoks. Vi smagte det, men må nok indrømme, at smagen ikke er for vore ganer, selv om det skulle være en stor delikatesse.

Efter 2 dages hårdt arbejde er vi klar sidst på eftermiddagen. Nu skal der lige afregnes, og så af sted. Men nej! Dankortterminalen virker ikke, og vi har ikke kontanter nok. Vi må blive og se om der skulle være bedre held næste dag. Det var der heller ikke, så jeg bliver tilbudt at blive kørt til Xantih, som ligger 25 km fra Porto Lagos, til en bank hvor jeg kan hæve pengene. Bankens personale henviser til ATM’en uden for. Her kan jeg kun hæve max beløb på 250 euro, hvilket slet
ikke er nok. Der bliver ringet hjem til kontoret. Nu virker terminalen lige pludselig. Retur til Porto Lagos. Hvad søren, terminalen er slet ikke tilsluttet endnu! Nå, men det sker ret hurtigt, men jeg kan ikke få lov til at hæve beløbet. Nu må Bent træde til og prøve med sit kort. Og vupti, så er betalingen gået igennem. Nu har Bent lige pludselig blevet medejer af vores gode skib, og jeg kan stille? ved hvorfor terminalen ikke virkede aftenen i forvejen. Jeg tænker mit. Hvad tænker du?

60 års fødselsdag

Det er blevet hen på eftermiddagen og det er Bents fødselsdag. Han fylder 60. Han blev fejret på behørig vis om morgenen, også med friskbagt chokoladekage fra nabobåden s/y Forever Freedom. Bendt ville gerne give en god middag, bare ikke i Porto Lagos, så vi af sted. 20 min. efter afsejling går motoralarmen. Ingen ferskvand i kølesystemet. “For ind i h……..”. Det var jo det de bl.a. skulle kontrollere, efter at vi sidste år havde så mange problemer med afkøling af motoren. “Synd Bent, din fødselsdagsmiddag skal spises i Porto Lagos, for nu går turen tilbage.”

For nu ikke at svælge i detaljer, ja så blev motoren pillet ud og skilt ad. Kølesystemet var kaput. Toppakningen er sprængt og topstykket skulle formentlig planes. Altså en hovedrenovering af maskinen forestod. Reservedele skulle sendes fra Athen og ville ankomme den følgende dag. Nåhhhhhh nej. Reservedelene var desværre ikke på lager alligevel, så det ville tage 3-4 dage inden de kunne være i Porto Lagos.

Halvdelen af Tove og Bent’ ferie var nu gået. Fødselsdagsmiddagen var udsat. Og vi kunne ikke længere forvente at kunne sejle før efter deres hjemrejse. En hurtig beslutning blev truffet. Der blev bestilt hotel i Istanbul til 4 personer i 6 dage. Nu
kunne værkstedet få ro til at færdiggøre arbejde og Cassiopeia kunne være sejlklar når vi kom tilbage til Porto Lagos sammen med Palli.

Hov, jeg skal lige huske at fortælle, at Mona tjekkede vores bankkonto samme aften, og med stor undren kunne konstatere, at jeg havde betalt værkstedet inden vores første afsejling fra Porto Lagos. Altså, havde de fået betaling to gange for det samme arbejde. Og her havde jeg lige forudbetalt 1000 euro i kontanter for det videre arbejde. Terminalen havde altså virket, da jeg betalte første gang, hvilket var årsagen til at jeg ikke også kunne hæve den følgende dag. Med det beløb ville
jeg komme over mit månedlige max træk. Nu var det fredag aften, så banken var lukket. Det ville blive kontrolleret mandag, og hvis det viste sig at være rigtigt, at der var foretaget to indbetalinger ville det ene beløb straks blive tilbageført, og jeg ville få en mail når det var sket.

ISTANBUL

4 hele dage i Istanbul, hvor man skal nå og se så meget som muligt. Så har man travlt. 3 moskeer (Den Blå -, Den røde – og Den Nye -), Cisternerne, Krydderimarkedet, Topkapi Palace og en sejltur op ad Busphorusstrædet. Bent fik givet en rigtig god fødselsdagsmiddag – tak for det endnu en gang.

Vi hørte aldrig fra værkstedet, om en tilbageførsel af det for meget betalte, mens vi var i Istanbul.

Der blev taget afsked i lufthavnen med Tove og Bent, og sagt velkommen til Palli, som var landet kl. ca. 05.30.

VIL DU OPHOLDE DIG I GRÆKENLAND SKAL DU ……

Tilbage til Porto Lagos, nu skulle det blive godt, at komme af sted. Forventningerne var store også hos Palli, som havde set frem til mindst 8 sejldage, men ikke lige fra Porto Lagos.

Tilbage i
Cassiopeia, kunne vi med stor skuffelse konstatere, at motoren stadig ikke var lagt i. Altså ikke nogen afsejling den følgende dag. forklaringen var, at toppakningen under forsendelsen var knækket. Værkstedet havde forsøgt at lappe den sammen, men det kunne ikke lade sig gøre. Nu var man i gang med at skaffe en anden pakning fra en anden model motor men samme mærke. Den søgte de at tilpasse ved at bore nogle nye huller hvor de nu ca. skulle være. Motoren blev samlet,
installeret og startet. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Pakningen var ikke tæt nok. 2 dage af Pallis ferie var nu gået.
Der ville gå 3 dage mere inden en ny pakning kunne være fremme. Stakkels Palli – Ingen sejlads i udsigt.

På søndagsmarkedet mødte vi Nikolas. Han er græker, men har dansk pas efter at have boet i Danmark i ca. 30 år. Han tilbød at hjælpe, hvis vi havde problemer og hvis vi mente han kunne være til gavn.

Jeg ringede til Nikolas og han kom forbi. Han fik hele historien om vores problemer og om den måde tingen var blevet tacklet. Jeg vil ikke referere andet hvad han sagde om forløbet andet end at: “Hvis du vil opholde dig i Grækenland i længere tid, skal du opføre dig som en græker.”

Nikolas syntes at det var synd for Palli. Han tilbyder at hente os den følgende dag kl. 09.00, hvis vi kunne være klar. Så skulle Palli en tur til Xantih. Selvfølgelig kunne vi det, og det var vi. Da kl. var ca. 11, syntes Palli, at det var tid til at gå en tur. Vi kunne sende en SMS når/hvis Nikolas dukkede op. Der gik en ½ time, så måtte der sendes en SMS. Det blev en herretur. Mona måtte blive tilbage, da der kun var 3 sæder i bilen. Nikolas havde haft problemer med at få sin vandscooter på land, derfor forsinkelsen. Turen gik nu forbi det lokale
sygehus i nærheden af, hvor Nikolas var født, og hvor en læge, som var en af hans venner skulle kigge på mit ene øre, som jeg i nogen tid har haft problemer med. Der blev kigget og beroliget, udskrevet en recept på Nikolas’ græske CPR nr., så var jeg fri for at skulle betale for konsultationen. Nu af sted til apoteket i den lille landsby, hvor Nikolas havde sin mor boende. Det var nu ikke hende der stod i apoteket, men en frisk ung pige. Ud over medicinen gav hun mig en pose pastiller. Dem skulle jeg ikke betale for – det var tilbagebetaling af lidt, af de mange penge, som grækerne havde fået fra EU sagde hun og smilede sødt.

Turen gik videre ud til stranden, hvor Nikolas havde sin taverna med liggestole og parasoller. Han var ligeledes i gang med at etablere en campingplads. Alt sammen var lovligt udført efter myndighedernes forskrifter, hvilket meget omkring ham ikke var. Palli nåede aldrig til Xantih, men han er efter min mening heller ikke gået glip af noget.

Palli ville gerne vise Mona Nikolas’ strand, samtidig med, at lidt motion var tiltrængt. En tur på cykel, som dog krævede, at cyklerne skulle lappes. Små frø lige så hårde og med samme form som bitte små partisansøm havde punkteret 3 ud af fire hjul.

Jeg blev tilbage på Cassiopeia, for at være der, hvis der nu skulle laves noget på motoren den dag. Det skulle der ikke før dagen efter. Nu blev toppakningen monteret og alt fungerede tilsyneladende perfekt. Bortset fra, at motoren stadig ikke kunne starte på forbrugsbatterierne, hvilket den altid havde kunnet. Men nu kan den kun på startbatteriet. Efter en prøvesejlads, skulle der afregnes. Her nægtede jeg at betale halvdelen af den toppakning, som var ødelagt under transporten. Så blev
de sku sure. Hallo, hvad tænker de på.

ENDELIG AFSTED

Palli havde 2 sejldage tilbage inden han skulle tilbage til Danmark. Vi kunne lige nå til Bozcaada, med et enkelt stop på øen Samothraki. Vi havde en fornemmelse af, at Palli kunne komme med færge og bus til Istanbul herfra.

En frisk tur til Samothraki, hvor vi godt nok nåede at blive våde. En ekstra stor bølge slår Cassiopeia ud af kurs. Palli stemmer imod på styresøjlen, som giver efter og sammen med dørken, løfter sig og pludselig står i en vinkel på 45 grader fremad. Vi kigger på hinanden alle 3, hvad sker der lige her. Dørkpladen er ikke fastgjort, efter at værkstedet har lagt motoren i igen. Hvilken gang sjusk. I god tid før anløb, startes motoren. 5 min. efter har vi kølealarm. Nu er det så godt, altid at være i god tid, så vi kan planlægge hvordan vi skal anløbe for sejl. Heldigvis har vi været her før, så vi ved, at der er masser af svejeplads i havnen. Motoren når, at køle så meget af, at vi lige kan bruge den til de sidste meter ind til kajen. Men gearet begynder, at gøre underligt. Det ligesom smækker, når den bliver taget ud af gear, som om den ikke rigtig kan finde frigearet. Får problemerne da aldrig ende?

En god frokost og så var der noget arbejde der skulle gøres inden den følgende dags sejlads. Dørken blev fastgjort. Køleproblemet bliver også løst. Der var brugt en alt for tynd pakning, da impelleren blev udskiftet. Jeg havde heldigvis en reserve. Da den var monteret, havde vi efterfølgende ingen problemer. Gearproblemet blev løst nogle sejldage senere. Det viste sig, at gearkablet ikke var justeret ordentlig på plads. Alle disse problemer på grund af sjusket udført arbejde.

Vi nåede til Bozcaada den følgende dag. Palli nåede sin færge og efterfølgende bus til Istanbul og dermed også sit fly hjem. Det kedelige var så lige, at han blev idømt 2 års indrejseforbud i Tyrkiet, fordi det ikke lykkedes ham, at få et indrejsestempel i sit pas. Det ville/kunne de ikke i Bozcaada.

Det har været dejligt at lære Palli at kende. Der er langt mellem så roligt og omstillingsparat en person som ham. Han er absolut en potentiel langtidssejler. Vi håber, at vi på et andet tidspunkt, kan få lejlighed til at råde bod på den manglende sejloplevelse for ham hernede.

Vi skal videre

Det er alt for dyrt at ligge på Bozcaada. Jeg fik prisen presset ned på 57 lire inkl. el og vand/dag. (Ca. 170 kr.) Derfor var det også hurtigt videre, så snart vinden flovede lidt. En frisk nordlig vind skubbede os ned til Mithymna/Molivos på Lesvos. Her var vi husket af port police fra sidste gang. Ikke for noget slemt, men det var den samme pige, som jeg havde forhandlet pris med sidste gang, vi var der. Det gider vi ikke mere. 4,22 euro inkl. el og vand/dag. (ca. 30 kr.) Når man bliver krævet havnepenge i de græske havne, skal man huske at gemme sin sidste kvittering. Man betaler nemlig både for ankomstdag og afrejsedag. Hvis man sejler til en anden græsk havn og bliver krævet havnepenge, viser man sin kvittering fra sidste havn, og så betaler man ikke for ankomstdagen. Det brugte vi, da vi kom til Mytilini og det virkede.

En enkelt overnatning på Oinousses. Kort efter anløb, så vi en anden dansk båd komme ind i havnen. Det var s/y Lucy fra Helsingør med Christine og Børge Brandt ombord. En hyggelig snak ombord til en kop kaffe, og vi måtte videre ud for, at finde vand til et brusebad. Vi skulle hilse alle dem, som de kender. Der er ikke mange muligheder for, at finde en vandhane med vand på øen. Men nysgerrighed giver bonus. Vi fandt en hane bag ved en nedlukket sommerresidens.

Meletminen har det med at blæse i det sejladsområde, hvor vi befinder os lige nu. 3-4 dages kraftig vind. 1 dag med passende vind og så igen 3-4 dage med kraftig vind, inden der kommer en længere stabil periode. På Chios ventede vi i 3 dage. Her var det, at jeg sov fra en tordenstorm. Jeg fatter stadig ikke, at jeg ikke vågnede. Mona var oppe for at tjekke om anker og fortøjningerne holdt. Hun sov ikke meget den nat. Jeg vågner op frisk og udhvilet til dagens sejlads, som starter kl. 06.45 (05.45 dansk tid). Kursen var lagt ud mod Samos. Vi starter med 5 timer for motor. Der var ingen vind at sejle på. Vinden kom imidlertid til middag. frisk fra NE drejende til NNV hen over eftermiddagen. Vi logger op til 8 knob, så det går fint der ud af. Mona tager en tørn ved roret og jeg falder i søvn i cockpittet. Jeg sover en times tid, og vågner kun fordi, jeg er ved at blive vippet ned af bænken. Jeg er faktisk ikke selv klar over at jeg har sovet lidt mere end en time. Vi ankommer til Pythagorion kl. 18.20, 2 timer før beregnet. 65 sm på 11 timer og 35 min. Det er da tilfredsstillende.

Afslutning

Vi har nu ligget her i 3 dage og må tage 4. dagen med, inden vi kommer videre. Jeg har måttet søge læge endnu en gang p.g.a. mit dårlige øre. Og her fik jeg en mulig forklaring på mit gode sovehjerte. Da mit problem går ud over balancen, prøver kroppen hele tiden på at kompensere. Og det kræver derfor en masse energi. Nogen vil måske tro, at man så taber sig, hvilket jeg selv kunne håbe, men sådan er det desværre ikke i mit tilfælde.

Ha’ det godt og hils omkring

Mange sejlerhilsner

Mona & Ivan



Næste »