1. juli ankom vi til Porto Lagos, som ligger i et deltaområde i den østlige del at Grækenland. Det er næsten en måned siden sidste rejsebrev, og mange oplevelser er lagt i rygsækken siden da.
Vi kom, som planlagt, af sted fra Samos den 5. juni. Vinden skulle gå i syd, hvilket den også gjorde, efter 4 timer for motor. Op med alle sejl. 10 min. efter havde vi rebet storsejlet og rullet forsejlet ind til en fjerdedel. Alligevel kunne vi sejle mellem 6,5 og 7,5 knob. Vi udklarerede fra Tyrkiet i Cesme. Det ville efter planen ikke blive til meget mere Tyrkiet i år, så vi kunne lige så godt få det klaret, inden det var for sent. Det er jo bedst, at have et udrejsestempel fra Tyrkiet i vores pas, så vi ikke får problemer, når vi en gang vender tilbage. Og slet ikke efter, at Tyrkiet har indført nogle nye skærpede regler for ophold i landet.
Cesme er det absolut dyreste sted vi har ligget i al’ den tid vi har sejlet hernede. 101 tl excl. vand og strøm/døgn (ca. 330 kr.), så da papirerne var ordnet, og passene stemplet, var det bare med at komme videre.
Mandraki-Oinousses, er en lille ø, som ligger NØ for Chios. Den er mest kendt for sine mange ferieboliger for Grækenlands største skibsredere gennem tiderne. Derfor er der også oprette et museum på øen, som fortæller om mange års skibsfart i Grækenland og de største redere. Byen bar meget præg af at være ferieby. Da vi var rundt i byen den første aften, fortalte ejeren af en lille restaurant, at der om aftenen skulle afholdt et møde mellem samtlige butiksejere i byen. De skulle diskutere hvordan og hvor meget, de kunne tillade sig og lægge på priserne i forhold til sidste år. Heldigvis for os, var sæsonen ikke startet endnu, og vi kom da også kun til at betale for 2 af 4 overnatninger i havnen. ca. 6,50 euro. Melteminen (en nordlig vind, som blæser ud over “Det Ægæiske Hav” i perioden fra slutningen af juni til begyndelsen af september, og som dannes mellem et højtryks-område ved Adriaterhavet og Balkan og et lavtryksområde over Tyrkiet), som kan være meget kraftig, var begyndt at drille os. Derfor fik vi også lejlighed til en 4 timers vandretur rundt på øen.
Vi havde inden turen startede nordpå besluttet, at når vi nåede op til Lesvos, så skulle vi bruge noget tid her på at besøge forskellige steder på øen. Vi havde hørt om så mange gode steder at besøge, og vi havde kun mindre gode minder derfra. Ikke på grund af øen, men p.g.a. dårlig diesel i tanken tilbage i 2007. Vi fik vores ønsker opfyldt til fulde. Plomarion, en lille havn på sydsiden af øen. Meget hyggeligt med mange søde og rare mennesker. Jeg blev sat bag på en motorcykkel med en tom gasflaske i hver hånd for at blive kørt til en forretning, hvor vi kunne få byttet flaskerne. Dog uden held denne gang. Skala Loutra, hvor vi lå for anker et par dage. Mitilini – en dag var nok i denne storby, hvor vi lå lige op til den stærkt trafikerede vej i byens midte. Dette samtidig med at vejrudsigten viste, at hvis ikke vi så at komme videre, ville vi skulle ligger der mindst en 3-4 dage endnu. Det gjorde vi så i stedet i Mithimna. Rettere sagt blev det til 9 dage. Det er et godt sted at ligge, så længe vinden står fra en nordlig retning. Vi måtte dog lide med, at blive bedt om at flytte Cassiopeia 2 gange inden for denne periode. Første gang p.g.a. en stor trawler
(ok) anden gang p.g.a. en kæmpe motoryacht, som ikke kunne finde ud af at lægge ordentlig til. (ikke ok) Vi lejede bil et par dage. Fik ordnet nogle praktiske ting, bl.a. udskiftning af gasflaskerne og et større indkøb i Lidl. Lesvos har mange smukke steder. Derfor er befolkningen også meget glade for deres ø. Der er masser af vand på øen, hvilket gør den meget grøn, når man ser på den, sådan lidt fra oven. Klostrene ligger på toppen af større eller mindre bjergtoppe. Byerne holdes pæne og rene, og turister er meget velkomne. Vi mødte flere danskere. Nogle, som rejste på egen hånd, andre som bare var på charterferie. Man kan få en t/r fly direkte fra København eller Billund med Spis for ca. 1.750,- kr. Et værelse koster ca. 20,- euro/døgn (billigere, hvis det er over en længere periode). Så kan man jo selv regne på, om det er billigt eller ej. Vores plan var at sejle til Limnos, men det ville Melteminen ikke tillade. Som tiden gik, kunne vi på vejrudsigten se, at den ville blæse med en hård vind langt ud i fremtiden. Käthi & Heinz, s/y Peppermint fra Schweiz, som vi om aftenen så EM i fodbold sammen med, havde samme plan som os. Samme besluttede vi derfor, at når der blev et hul i vinden inde langs med den tyrkiske kyst en hel eller bare en halv dag, så ville vi sejle til Bozcaada, herfra til Gøkceada (også kladet Imbroz), og videre til Samothráki, hvor vi ville være ude af det kraftige vindbælte.
Den 23. juni kl. 05.07 forlod vi så Mithimna og sejlede til Bozcaada. Vi var lidt spændte på, om vi ville blive spurgt om vi havde transitlog til Tyrkiet, hvilket vi jo ikke havde da vi havde udklareret i Cecme. Det blev vi heldigvis ikke, i stedet fik vi en opkrævning på 60,- tl for en overnatning. Det brokkede jeg mig gevaldigt over, for det var samme pris som Peppermint, som er på 44 fod, var blevet afkrævet. Det endte med, at vi fik 10,- tl i rabat. Men det havde Peppermint sku også fået. Det positive kommer så ved, at vi aldrig bliv opkrævet for den anden overnatning, så alt i alt blev det en ok pris. Bozcaada er en dødssyg ø. Det eneste øen er kendt for er dens vinproduktion og som ferieø for tyrkere fra Istanbul. Vi var heldige at opleve 2 vingårdes vinfest i byen med deraf følgende vinsmagning. Vi behøvede nu ikke mere end et enkelt glas for at konstatere, at det ikke var vin fra sidste års høst, som vi ville investere i.
Den nordlige vind skulle aftage omkrig middagstid på 2. dagen. Formiddagen blev derfor brugt til at proviantere og gøre klar til de næste 30 sm. Afsted kl. 12.15. Vinden var stadig frisk, men kom fra NØ, så vi kunne håbe på, at vi kunne sejle lidt for sejl. Efter et par timers sejlads kom vi ud for dybvandsruten for de store containerskibe til og fra Dardanellerstrædet ind til Marmarahavet og Istanbul. En strøm på 2,5 knob mødte os nu. Vinden var flovet så meget, at motoren måtte lave det hårde arbejde. 2000 omdrejninger, og vi kunne lige opnå 4,7 kn SOG. Pludselig lyder der et smæld. Hvad det var, kunne vi ikke finde ud af, så det var nok ikke noget særligt. Der kan jo komme så mange forskellige lyde fra båden, når vi sejler i hård sø.
Det blev blot til en enkelt overnatning i Kalekøy på Gøkceada (Imbroz), som er en tidligere tyrkisk militærø, og ikke normalt tilgængelig for uvedkommende. Men nu er der anlagt en relativ ny lille havn på nordsiden af øen, og der satses lidt mere på turismen, som på Bozcaada. 4½ time, og vi havde tilbagelagt de ca. 25 sm til Kamarriotissa på Samothráki for motor. På turen lød der igen et par smæld. Ikke så kraftig som det første vi hørte, men alligevel lidt foruroligende. Det var ikke en almindelig lyd, som vi havde oplevet tidligere, så et eller andet måtte der være sket. Men vi kunne igen
ikke finde ud af, hvad det var. Da vi er ankommet til Kamarriotissa og er ved at sætte solsejlet op, vil jeg holde fast i babystaget, men det forsvinder næsten mellem fingrene på mig. Nu havde jeg fundet årsagen til de smæld, som vi havde hørt. Staget var sprunget ved overgangen til T-terminalen i toppen. Kærnen var knækket, og det har formentlig været den, som har givet det største smæld. 3 af 6 ydre viklinger var også sprunget, og sad nu og strittede i forskellig retning. Det var nu en udfordring at få lavet en ny. Som en midlertidig løsning blev et stykke tov fra et gammelt fald, som var godt strakt bundet om sallingen og strammet op med en vantskrue. Samothráki er en lille ø, som med sit enlige bjerg rejser sig ca. 1.600 m over havet. Halvvejs rundt langs kysten løber en lille vej. Vi brugte en dag på at cykle ca. 15 km øst på til en anden lille havn. Havnen var imidlertid sandet til, og kunne kun anvendes af nogle få fladbundede fiskerbåde. Brug af alle andre er udelukket. På havnen holder der en autocamper. Uden for i skyggen sidder en enlig mand i en liggestol. Da vi går forbi, ser vi, at nummerpladerne er svenske, og kan derfor ikke dy os for at spørge til hvordan det går. Det er jo ikke hver dag vi møder en autocamper fra Skandinavien. Peter, som han hedder, bliver overrasket over at høre det danske sprog, som han selv taler næsten flydende. Der bliver budt på kaffe (3i1). Det bliver til en god times snak og en invitation til at kigge forbi Cassiopeia, hvis vejen skulle falde forbi, inden vi igen bestiger jernhesten og vender næsen hjemad. Den følgende dag, efter at vi havde været med den lokale bus på en tur oppe i Chora, byen, som ligger et stykke oppe af bjerget, fik vi besøg af Peter. Hvad han ikke kunne fortælle om sit liv og hans valg om at skippe alt, firma og ægteskab, for at begive sig ud på hans enlige normadeliv, kan og skal ikke gengives her. Men vores fælles syn på hvad livet skal bruges til, og at man skal gøre de ting man drømmer om inden det er for sent, kunne vi ikke blive uenige om. Vi tog afsked med Käthi & Heinz. De ville ikke med videre nordpå mod Porto Lagos, hvor vi havde besluttet os for at vente på, at Lykke (vores yngste datter) og en veninde skulle komme på besøg i 14 dage.
Efter et par dages ophold i den lille havn Fanarion blot et par sømil fra Porto Lagos, ligger vi nu og venter til den 9. juli, hvor pigerne skal
hentes i Alexsandroupolis. Der er mange forberedelser, og da varmen nu endelig giver os sved på panden fra middagstid og til solnedgang, har vi valgt at dele dagen op, så der arbejdes i formiddagstimerne, og så forlader vi båden efter frokost, og kører en tur ind i landet, (lejet bil) og vender først tilbage når solen er gået ned, og den værste myggeplage har lagt sig. Porto Lagos ligger i et delta, så her er de bedste forhold for myggene.
Når pigerne er kommet går turen videre vestover til Thásos og de 3 fingre Akti, Sinthonia og Kassandra ud fra Khaldidhiki. Men herefter vil turen gå tilbage til Porto Lagos. Vi har fået lavet vinterpladsaftale her. Det er et udsted, hvor restauranterne lukker søndag aften kl. 20.00, men prisen er god. Optagning, søsætning – 500 euro. Pladsleje 1 euro/m2/md – 35,- euro/md i 8 mdr. – 280,- euro incl. bundspuling. I alt 780,- euro. (Kursen er ca. 755,- kr./100 euro) Pladsen en indhegnet og videoovervåget. Der er et kompetent motorværksted, og alle former for arbejde på båden kan udføres. Den absolut billigste pris vi har haft mens vi har været på Middelhavet.

Mange sejlerhilsner
Mona og Ivan

PS! Jeg fik lavet et nyt
babystag i Kavala mens vi var en tur rundt i byen.