9. juli 2012 kom Lykke og hendes veninde Christina efter planen til Alexandroupolis sidst på eftermiddagen.
Som jeg skrev i sidste rejsebrev, brugte vi noget af ventetiden til at køre lidt rundt i landet. Byerne Xanthi og Komotini var hurtigt overset. Til gengæld var vores besøg i hulerne ved Alistratis en meget stor oplevelse. Vi gik en hel kilometer ind i bjerget, hvor mange forskellige typer af stallamitter og stallakitter dannede de mest fantastiske formationer. Vi har efterhånden besøgt mange forskellige huler, men oplevelsen bliver stadig ikke mindre. Ikossifinissa Kloster var ligeledes en fin oplevelse. Alene vejen op til klostret, som snor sig som en slange op ad bjerget til vi pludselig holder på pladsen foran klostret. Selv om store skilte angav “Fotografering forbudt” lykkedes det mig at få nogle enkelte skud i kassen.
Efter pigerne var ankommet, skulle bilen afleveres i Kavala lufthavn den følgende morgen. Pedros havde lovet at hente mig, ligesom han havde kørt os ind, da bilen skulle hentes. Pigerne skulle imens gøre båden klar, så vi kunne komme af sted så snart jeg var tilbage. Men det gik lidt for hurtigt for mig at komme tilbage, så forskellige ting var ikke helt klar.
Vi kom af sted lidt over middag, og satte kursen mod Thassos. En fin vind gav os et par timers sejlads for sejl, hvorefter motoren måtte gøre resten af arbejdet. På den sidste del af turen kunne vi se, at der ind over fastlandet begyndte at trække et tordenvejr ud over vandet. Vi nåede ind i Thassos havn og fortøjet uden problemer. Men ikke meget mere end en times tid efter stod himmel og hav i et. Vindretning var meget uheldig, for vinden satte 1½ m høje dønninger ind i havnen. Og da havnen er bygget med lodret havnekaj hele vejen rund, kørte de rundt, så det var som at ligge i en heksekeddel. Motoren måtte køre hele tiden, og jeg måtte stå og styre, som var vi på åbent hav, alt mens Cassiopeia blev kastet rundt i bassinet. Normalt tager en tordenstorm ca. 1 time, og så er det ellers overstået. Men denne gang varede det i næsten 3 timer. Heldigvis kom vi helskindet igennem. Jeg var dog ikke i tvivl om at vi skulle flytte båden længere væk fra den plads tæt på hjørnet i havnen hvor vi lå. Den beslutning skulle vise sig at være en af de bedste vi havde gjort længe, for efter en vindstille periode på et par timer, hvor vi lige nåede at få spist vores aftensmad, fik vi endnu engang naturens kræfter at føle. Klokken var blevet over midnat. Nu var vi mere forberedt, med ekstra fortøjninger og spring, så vi kunne aflaste ankret lidt. Ekstra afstand til kajen, så vi var sikker på ikke at ramme den med badeplatformen, hvilket kunne blive katastrofalt. 3½ time tog det inden vinden flovede igen. 5 både fik større eller mindre skader. Den det gik værst ud over var den, som vi under den første storm, havde liggende på vores bagbord side. Dens anker holdt ikke. Den store motorbåds agterplatform blev revet af, og de to store motorer blev smadret. Havde vi ikke flyttet Cassiopeia, var den heller ikke sluppet for skader. Vi ville ikke have været i stand til at holde både den store motorbåd og Cassiopeia. Klokken 5 om morgenen var der endelig så meget ro på, at vi kunne krybe til køjs. Lykke havde etableret sig i sligrekøjen i saloonen og havde sovet trygt det meste af natte på trods af vindens hylen og bådens rullen i de mange dønninger. På Christinas spørgsmål om, hvordan hun kunne det, var svaret klart. “Jeg ved, at mor og far har styr på tingene, så det har jeg da ingen problemer med.”
11. juli 2012. Det blev til hviledag dagen derpå. Og det blev besluttet, at vi ville leje bil den efterfølgende dag, og køre en tur øen rundt, hvis det var muligt. Da der ikke var nogen lille bil, som vi kunne leje, fik vi i stedet en firehjulstrækker til samme pris. Det gav os mulighed for at køre offroad. Vi kørte derfor bl.a. ind midt på øen, hvor der skulle være en sø og et vandfald. Søen fandt vi, men den var næsten udtørret, så vi kunne gå rundt på bunden af den. Vandfaldet var jo selvfølgelig af samme årsag ikke eksisterende. Men alt andet lige, så var det et ualmindeligt naturskønt område.
Vi kunne lige nå øen rundt på denne ene dag. Men nu vidste vi så også, hvor der var mulighed for at ligge med Cassiopeia. En dag i Kallirachis og to for anket ud for Marion. Herefter ind til Kavala på fastlandet.
16. juli 2012. Lidt storbyliv er jo en god ting for pigerne. En tur med det lille tog op til borgen en tidlig morgen, så vi kunne gå rundt og kigge inden det blev for varmt. En plakat fortalte os, at der skulle afholdes en musikfestival samme aften. Og da vi fik at vide, at det var gratis at komme ind, ja så vidste vi hvad aftenen skulle bruges til. Det var ikke lige det vi havde forventet, men det var en oplevelse under alle omstændigheder.
19. juli 2012. Efter et par dage i Kavala sejlede vi til Keramoti. Dette skulle vise sig at være en fejl. Vi kunne ikke finde et ordentligt sted at ligge. Færgerne til Thassos kom med ca. 20 minutters mellemrum. Ualmindeligt mange store og små fiskerbåde sejlede hele tiden ud og ind ad bugten. Kajpladsen stank af fisk, og ikke mindst, så sad der så mange lystfiskere på kajkanten, så vi vidste ikke rigtigt, om det var tilladt for os at ligge der. Vi havde ellers planlagt, at vi skulle blive her et par dage, og så tage på en biltur ind i landet, så Lykke og Christina også kunne få set lidt andet end strand og vand. Men vi blev hurtigt enige om, at det ikke skulle være mens vi lå her. Vi besluttede derfor, at jeg den følgende dag skulle tage på bustur, for at finde et sted, hvor vi kunne leje en bil, mens pigerne sejlede Cassiopeia til Fanari.
20. juli 2012. Efter fortøjningerne var kastet, måtte jeg så op og finde en bus, som kunne bringe mig til Xanthi. Det var ikke så svært, men det at finde en biludlejning i Xanthi var en helt anden sag, for der var ingen. Efter 1½ times søgning, med hjælp fra flere lokale, måtte jeg konstatere, at krisen havde ramt byen så hårdt, at der ikke længere var eksistensgrundlag for biludlejning i byen. Efter nogen overvejelse besluttede jeg mig derfor til at tage bussen til Alexandroupolis. Efter endnu en bustur på et par timer, og med hjælp fra en lokal, som jeg spurgte til råd, og som til sidst (det hjælper at se meget uforstående ud) kørte mig hen til et udlejningsfirma, fik jeg lejet en bil og kunne begi’ mig tilbage til Cassiopeia. Da klokken var tæt på 15.00, og jeg endnu ikke havde spist frokost, holdt jeg ind ved et mobilt fastfood køkken kaldet “Kantina”. En lang snak på et par timer med ejeren, om den græske verdenssituation resulterede i, at jeg ikke skulle betale for den gyros pitta, cola og frappé, som jeg havde indtaget. Jeg lovede i stedet, at vi ville holde ind, når vi skulle tilbage til Alexandroupolis, hvor Christina og Lykke skulle med flyet retur til Danmark.
21. juli 2012. Efter en heldagstur med besøg ved udgravningerne Filipi, hulerne ved Angitis og Alistratis, så var det om søndagen tid til at komme på markedet den følgende dag i Porto Lagos, se det specielle kloster, som er bygget ude i deltaområdet og så en tur på stranden.
23. juli 2012. Det blev hjemrejsedag for Christina og Lykke om mandagen. Der blev gjort stop ved Kantinaen. Nu har vi også en stående invitation til at komme til middag hjemme hos ejeren privat, når vi kommer tilbage næste forår. Det er den græske mentalitet i en nøddeskal. Det har været dejligt at have Christina og Lykke hernede i 14 dage. Det har fungeret, syntes vi, rigtigt godt, og håber selvfølgelig at de har lyst til at vende tilbage på et andet tidspunkt. Lige nu ligger vi igen på Thassos. Tager formentlig videre i morgen, når nu alle billeder er blevet lagt på nettet. 2½ uge så skal Cassiopeia på land. Herefter tager vi den 19. august 2012 toget til Athen (12 timer) for at mødes med Tove og Bent fra Gelsted. Så skal vi holde ferie i 10 dage, hvilket vi glæder os meget til, inden hjemrejsen den 30. august -, og ja, det er i år.

Mange kærlige sejlerhilsner

Mona og Ivan