Indledning

Hvad sker der lige? En nat sover jeg fra en tordenstorm og på en dagssejlads i hård vind falder jeg i søvn i cockpittet mens Mona står ved roret. Det er aldrig sket før!

Endelig ude efter ét år hjemme

Nå, men vi må vel hellere begynde fra starten af. Alt var planlagt og klar hjemme fra. 1. september kl. 01.50 – fly til Istanbul sammen med Tove og Bent fra Gelsted, som skulle med frem til den 12. september. Herefter bus fra Istanbul til Porto Lagos, hvor Cassiopeia var efterladt for ét år siden. Når Tove og Bent skulle hjem, ville Palli fra Roskilde (medlem af: “Dansk Accent26 Klub”) være i lufthavnen og skulle sejle med til den 22. september. Herefter videre syd på i små step til Marmaris, hvor vi gerne vil have båden liggende til næste
års tur.

Cassiopeia skulle
være næsten sejlklar når vi ankom. Motoren skulle i løbet af vinteren/sommeren være efterset og serviceret. Fire nye gummisutter under motoren skulle gøre efterårets sejlads behagelig. Bunden skulle være malet og båden søsat. Lige til at rygge ned i og efter et par dages indretning og tilrigning klar til afgang.

Da vi ankommer efter næsten 24 timers rejse ser alt også næsten klar ud bortset fra, at Cassiopeia er så beskidt, både udvendig og indvendig, som vi aldrig har set den før. Der er sat lader på forbrugsbatterierne. Det havde nu ikke været nødvendigt, da vi har fastindstalleret lader, som kunne være brugt. Men fint alligevel, så behøver vi da ikke mangle strøm mens vi gør klar. Men det viser sig senere, at ved opladningen er vandet kogt af batterierne. Værkstedet har altså ikke kontrolleret batterierne tilstand som aftalt.

Vi bliver inviteret ud for at se en form for dambrug. Hele fjordområdet er lukket med dæmninger. På denne årstid fanges fisk, for at man kan udtage rognen, som efterfølgende saltes, tørres og til sidst lukkes inde i bivoks. Vi smagte det, men må nok indrømme, at smagen ikke er for vore ganer, selv om det skulle være en stor delikatesse.

Efter 2 dages hårdt arbejde er vi klar sidst på eftermiddagen. Nu skal der lige afregnes, og så af sted. Men nej! Dankortterminalen virker ikke, og vi har ikke kontanter nok. Vi må blive og se om der skulle være bedre held næste dag. Det var der heller ikke, så jeg bliver tilbudt at blive kørt til Xantih, som ligger 25 km fra Porto Lagos, til en bank hvor jeg kan hæve pengene. Bankens personale henviser til ATM’en uden for. Her kan jeg kun hæve max beløb på 250 euro, hvilket slet
ikke er nok. Der bliver ringet hjem til kontoret. Nu virker terminalen lige pludselig. Retur til Porto Lagos. Hvad søren, terminalen er slet ikke tilsluttet endnu! Nå, men det sker ret hurtigt, men jeg kan ikke få lov til at hæve beløbet. Nu må Bent træde til og prøve med sit kort. Og vupti, så er betalingen gået igennem. Nu har Bent lige pludselig blevet medejer af vores gode skib, og jeg kan stille? ved hvorfor terminalen ikke virkede aftenen i forvejen. Jeg tænker mit. Hvad tænker du?

60 års fødselsdag

Det er blevet hen på eftermiddagen og det er Bents fødselsdag. Han fylder 60. Han blev fejret på behørig vis om morgenen, også med friskbagt chokoladekage fra nabobåden s/y Forever Freedom. Bendt ville gerne give en god middag, bare ikke i Porto Lagos, så vi af sted. 20 min. efter afsejling går motoralarmen. Ingen ferskvand i kølesystemet. “For ind i h……..”. Det var jo det de bl.a. skulle kontrollere, efter at vi sidste år havde så mange problemer med afkøling af motoren. “Synd Bent, din fødselsdagsmiddag skal spises i Porto Lagos, for nu går turen tilbage.”

For nu ikke at svælge i detaljer, ja så blev motoren pillet ud og skilt ad. Kølesystemet var kaput. Toppakningen er sprængt og topstykket skulle formentlig planes. Altså en hovedrenovering af maskinen forestod. Reservedele skulle sendes fra Athen og ville ankomme den følgende dag. Nåhhhhhh nej. Reservedelene var desværre ikke på lager alligevel, så det ville tage 3-4 dage inden de kunne være i Porto Lagos.

Halvdelen af Tove og Bent’ ferie var nu gået. Fødselsdagsmiddagen var udsat. Og vi kunne ikke længere forvente at kunne sejle før efter deres hjemrejse. En hurtig beslutning blev truffet. Der blev bestilt hotel i Istanbul til 4 personer i 6 dage. Nu
kunne værkstedet få ro til at færdiggøre arbejde og Cassiopeia kunne være sejlklar når vi kom tilbage til Porto Lagos sammen med Palli.

Hov, jeg skal lige huske at fortælle, at Mona tjekkede vores bankkonto samme aften, og med stor undren kunne konstatere, at jeg havde betalt værkstedet inden vores første afsejling fra Porto Lagos. Altså, havde de fået betaling to gange for det samme arbejde. Og her havde jeg lige forudbetalt 1000 euro i kontanter for det videre arbejde. Terminalen havde altså virket, da jeg betalte første gang, hvilket var årsagen til at jeg ikke også kunne hæve den følgende dag. Med det beløb ville
jeg komme over mit månedlige max træk. Nu var det fredag aften, så banken var lukket. Det ville blive kontrolleret mandag, og hvis det viste sig at være rigtigt, at der var foretaget to indbetalinger ville det ene beløb straks blive tilbageført, og jeg ville få en mail når det var sket.

ISTANBUL

4 hele dage i Istanbul, hvor man skal nå og se så meget som muligt. Så har man travlt. 3 moskeer (Den Blå -, Den røde – og Den Nye -), Cisternerne, Krydderimarkedet, Topkapi Palace og en sejltur op ad Busphorusstrædet. Bent fik givet en rigtig god fødselsdagsmiddag – tak for det endnu en gang.

Vi hørte aldrig fra værkstedet, om en tilbageførsel af det for meget betalte, mens vi var i Istanbul.

Der blev taget afsked i lufthavnen med Tove og Bent, og sagt velkommen til Palli, som var landet kl. ca. 05.30.

VIL DU OPHOLDE DIG I GRÆKENLAND SKAL DU ……

Tilbage til Porto Lagos, nu skulle det blive godt, at komme af sted. Forventningerne var store også hos Palli, som havde set frem til mindst 8 sejldage, men ikke lige fra Porto Lagos.

Tilbage i
Cassiopeia, kunne vi med stor skuffelse konstatere, at motoren stadig ikke var lagt i. Altså ikke nogen afsejling den følgende dag. forklaringen var, at toppakningen under forsendelsen var knækket. Værkstedet havde forsøgt at lappe den sammen, men det kunne ikke lade sig gøre. Nu var man i gang med at skaffe en anden pakning fra en anden model motor men samme mærke. Den søgte de at tilpasse ved at bore nogle nye huller hvor de nu ca. skulle være. Motoren blev samlet,
installeret og startet. Det lykkedes selvfølgelig ikke. Pakningen var ikke tæt nok. 2 dage af Pallis ferie var nu gået.
Der ville gå 3 dage mere inden en ny pakning kunne være fremme. Stakkels Palli – Ingen sejlads i udsigt.

På søndagsmarkedet mødte vi Nikolas. Han er græker, men har dansk pas efter at have boet i Danmark i ca. 30 år. Han tilbød at hjælpe, hvis vi havde problemer og hvis vi mente han kunne være til gavn.

Jeg ringede til Nikolas og han kom forbi. Han fik hele historien om vores problemer og om den måde tingen var blevet tacklet. Jeg vil ikke referere andet hvad han sagde om forløbet andet end at: “Hvis du vil opholde dig i Grækenland i længere tid, skal du opføre dig som en græker.”

Nikolas syntes at det var synd for Palli. Han tilbyder at hente os den følgende dag kl. 09.00, hvis vi kunne være klar. Så skulle Palli en tur til Xantih. Selvfølgelig kunne vi det, og det var vi. Da kl. var ca. 11, syntes Palli, at det var tid til at gå en tur. Vi kunne sende en SMS når/hvis Nikolas dukkede op. Der gik en ½ time, så måtte der sendes en SMS. Det blev en herretur. Mona måtte blive tilbage, da der kun var 3 sæder i bilen. Nikolas havde haft problemer med at få sin vandscooter på land, derfor forsinkelsen. Turen gik nu forbi det lokale
sygehus i nærheden af, hvor Nikolas var født, og hvor en læge, som var en af hans venner skulle kigge på mit ene øre, som jeg i nogen tid har haft problemer med. Der blev kigget og beroliget, udskrevet en recept på Nikolas’ græske CPR nr., så var jeg fri for at skulle betale for konsultationen. Nu af sted til apoteket i den lille landsby, hvor Nikolas havde sin mor boende. Det var nu ikke hende der stod i apoteket, men en frisk ung pige. Ud over medicinen gav hun mig en pose pastiller. Dem skulle jeg ikke betale for – det var tilbagebetaling af lidt, af de mange penge, som grækerne havde fået fra EU sagde hun og smilede sødt.

Turen gik videre ud til stranden, hvor Nikolas havde sin taverna med liggestole og parasoller. Han var ligeledes i gang med at etablere en campingplads. Alt sammen var lovligt udført efter myndighedernes forskrifter, hvilket meget omkring ham ikke var. Palli nåede aldrig til Xantih, men han er efter min mening heller ikke gået glip af noget.

Palli ville gerne vise Mona Nikolas’ strand, samtidig med, at lidt motion var tiltrængt. En tur på cykel, som dog krævede, at cyklerne skulle lappes. Små frø lige så hårde og med samme form som bitte små partisansøm havde punkteret 3 ud af fire hjul.

Jeg blev tilbage på Cassiopeia, for at være der, hvis der nu skulle laves noget på motoren den dag. Det skulle der ikke før dagen efter. Nu blev toppakningen monteret og alt fungerede tilsyneladende perfekt. Bortset fra, at motoren stadig ikke kunne starte på forbrugsbatterierne, hvilket den altid havde kunnet. Men nu kan den kun på startbatteriet. Efter en prøvesejlads, skulle der afregnes. Her nægtede jeg at betale halvdelen af den toppakning, som var ødelagt under transporten. Så blev
de sku sure. Hallo, hvad tænker de på.

ENDELIG AFSTED

Palli havde 2 sejldage tilbage inden han skulle tilbage til Danmark. Vi kunne lige nå til Bozcaada, med et enkelt stop på øen Samothraki. Vi havde en fornemmelse af, at Palli kunne komme med færge og bus til Istanbul herfra.

En frisk tur til Samothraki, hvor vi godt nok nåede at blive våde. En ekstra stor bølge slår Cassiopeia ud af kurs. Palli stemmer imod på styresøjlen, som giver efter og sammen med dørken, løfter sig og pludselig står i en vinkel på 45 grader fremad. Vi kigger på hinanden alle 3, hvad sker der lige her. Dørkpladen er ikke fastgjort, efter at værkstedet har lagt motoren i igen. Hvilken gang sjusk. I god tid før anløb, startes motoren. 5 min. efter har vi kølealarm. Nu er det så godt, altid at være i god tid, så vi kan planlægge hvordan vi skal anløbe for sejl. Heldigvis har vi været her før, så vi ved, at der er masser af svejeplads i havnen. Motoren når, at køle så meget af, at vi lige kan bruge den til de sidste meter ind til kajen. Men gearet begynder, at gøre underligt. Det ligesom smækker, når den bliver taget ud af gear, som om den ikke rigtig kan finde frigearet. Får problemerne da aldrig ende?

En god frokost og så var der noget arbejde der skulle gøres inden den følgende dags sejlads. Dørken blev fastgjort. Køleproblemet bliver også løst. Der var brugt en alt for tynd pakning, da impelleren blev udskiftet. Jeg havde heldigvis en reserve. Da den var monteret, havde vi efterfølgende ingen problemer. Gearproblemet blev løst nogle sejldage senere. Det viste sig, at gearkablet ikke var justeret ordentlig på plads. Alle disse problemer på grund af sjusket udført arbejde.

Vi nåede til Bozcaada den følgende dag. Palli nåede sin færge og efterfølgende bus til Istanbul og dermed også sit fly hjem. Det kedelige var så lige, at han blev idømt 2 års indrejseforbud i Tyrkiet, fordi det ikke lykkedes ham, at få et indrejsestempel i sit pas. Det ville/kunne de ikke i Bozcaada.

Det har været dejligt at lære Palli at kende. Der er langt mellem så roligt og omstillingsparat en person som ham. Han er absolut en potentiel langtidssejler. Vi håber, at vi på et andet tidspunkt, kan få lejlighed til at råde bod på den manglende sejloplevelse for ham hernede.

Vi skal videre

Det er alt for dyrt at ligge på Bozcaada. Jeg fik prisen presset ned på 57 lire inkl. el og vand/dag. (Ca. 170 kr.) Derfor var det også hurtigt videre, så snart vinden flovede lidt. En frisk nordlig vind skubbede os ned til Mithymna/Molivos på Lesvos. Her var vi husket af port police fra sidste gang. Ikke for noget slemt, men det var den samme pige, som jeg havde forhandlet pris med sidste gang, vi var der. Det gider vi ikke mere. 4,22 euro inkl. el og vand/dag. (ca. 30 kr.) Når man bliver krævet havnepenge i de græske havne, skal man huske at gemme sin sidste kvittering. Man betaler nemlig både for ankomstdag og afrejsedag. Hvis man sejler til en anden græsk havn og bliver krævet havnepenge, viser man sin kvittering fra sidste havn, og så betaler man ikke for ankomstdagen. Det brugte vi, da vi kom til Mytilini og det virkede.

En enkelt overnatning på Oinousses. Kort efter anløb, så vi en anden dansk båd komme ind i havnen. Det var s/y Lucy fra Helsingør med Christine og Børge Brandt ombord. En hyggelig snak ombord til en kop kaffe, og vi måtte videre ud for, at finde vand til et brusebad. Vi skulle hilse alle dem, som de kender. Der er ikke mange muligheder for, at finde en vandhane med vand på øen. Men nysgerrighed giver bonus. Vi fandt en hane bag ved en nedlukket sommerresidens.

Meletminen har det med at blæse i det sejladsområde, hvor vi befinder os lige nu. 3-4 dages kraftig vind. 1 dag med passende vind og så igen 3-4 dage med kraftig vind, inden der kommer en længere stabil periode. På Chios ventede vi i 3 dage. Her var det, at jeg sov fra en tordenstorm. Jeg fatter stadig ikke, at jeg ikke vågnede. Mona var oppe for at tjekke om anker og fortøjningerne holdt. Hun sov ikke meget den nat. Jeg vågner op frisk og udhvilet til dagens sejlads, som starter kl. 06.45 (05.45 dansk tid). Kursen var lagt ud mod Samos. Vi starter med 5 timer for motor. Der var ingen vind at sejle på. Vinden kom imidlertid til middag. frisk fra NE drejende til NNV hen over eftermiddagen. Vi logger op til 8 knob, så det går fint der ud af. Mona tager en tørn ved roret og jeg falder i søvn i cockpittet. Jeg sover en times tid, og vågner kun fordi, jeg er ved at blive vippet ned af bænken. Jeg er faktisk ikke selv klar over at jeg har sovet lidt mere end en time. Vi ankommer til Pythagorion kl. 18.20, 2 timer før beregnet. 65 sm på 11 timer og 35 min. Det er da tilfredsstillende.

Afslutning

Vi har nu ligget her i 3 dage og må tage 4. dagen med, inden vi kommer videre. Jeg har måttet søge læge endnu en gang p.g.a. mit dårlige øre. Og her fik jeg en mulig forklaring på mit gode sovehjerte. Da mit problem går ud over balancen, prøver kroppen hele tiden på at kompensere. Og det kræver derfor en masse energi. Nogen vil måske tro, at man så taber sig, hvilket jeg selv kunne håbe, men sådan er det desværre ikke i mit tilfælde.

Ha’ det godt og hils omkring

Mange sejlerhilsner

Mona & Ivan