Blog Image

s/y Cassiopeia

Mona Breum & Ivan J. Madsen

Denne side følger s/y Cassiopeia på dens sejlads på Middelhavet i tekst og billeder.

Rundt om Marmaris 2011

Sommer 2011 Posted on 29 jul, 2011 13:12:03

Bozukkale – Bozburun
– Pedibugten på Simi – Palamut

På 5. dagen i Çiftlik, var det tid at komme lidt videre. 15
sm, er jo ikke noget at regne, men inden vi nåede frem og ind i bugten, havde
vi rundet de 29 sm. En frisk vind lige imod gjorde, at Cassiopeia måtte tage
den på hårdt kryds. Dem der kender den ved hvad det vil sige, men vi havde da
en fin sejlads. Vi fandt en hvid plet på bunden hvor ankret blev kastet. Der
var rigtig godt hold i ankeret. Den friske vind fortsatte hen over aften, og
enkelte sejlere havde svært ved at få deres anker til at holde. Der var
specielt en, som brugte op mod 2 timer, hvorefter han måtte opgive, og søge hen
et andet sted.

Når vores anker først har taget ved, og vi har kontrolleret,
at det har gravet sig godt ned i sandet, er vi helt trygge og går til køjs uden
skrupler. D.v.s. det var så indtil denne nat. Normalt tager vinden af i
forbindelse med solnedgang. Det gjorde den ikke denne aften. Vinden blev
forstærket af bjergene, så vi havde ind imellem en hård vind. Kl. 4 om morgenen
hører jeg pludselige én pifte ret så kraftigt. Det lød også, som om, at det var
relativt tæt på. Jeg sprang ud af køjen og op i cockpittet. Ser mig omkring, og
kan nu konstatere, at vi driver ned langs siden på en anden båd. Ankret havde
sluppet sit ellers så faste greb i sandet. Heldig vis havde vi ikke ramt nogen
anden båd, så det var bare med at komme i gang med at hive ankret op. (Hurra
for det elektriske spil). Efter at have forsøgt at lægge ankret om i 1½ time
opgav vi, og besluttede os for at sejle videre og finde et andet og bedre sted.
Vi var jo ikke helt sejlklar, men da det nu var lyst, så var der ingen
problemer med at finde ud af bugten. Efter en røvtur på 3 timer med vind og
strøm lige imod, en sikringsbolt på ankret, som sprang, så Mona måtte på
fordækket iført al’ sikkerhedsudstyret for at sikre ankret, kunne vi slække ud
på forsejlet og vende stævnen mod Bozburun. Vi ankom og kastede anker kl. ca.
11.15 tæt ved den danske båd “Drivert”.

Hygge, snakke, sove. Mere hygge og sove lidt mere. Tidligt
op for at tage ind til fastlandet for at trave en tur inden det bliver for
varmt. 2 timer rundt langs bugten, og vi var klar til et godt morgenmåltid. Kameraet
var med, og der ligger nogle smukke billeder af, hvad vi oplevede denne morgen.

Efter 4 dage måtte vi videre. Hele 13 sm til den lille bugt
Pedi på græske ø Simi. Vi vidste, at der ikke var særlig god holdebund for
ankeret her, så vi var glade for, at vi kunne komme ind og ligge langskibs ved
den lille mole, som tidligere blev benyttet af vandforsyningsbåden. (Indtil
sommeren 2010 blev Simi forsynet med vand fra fastlandet via tankbåde. I dag
har de et vandindvindingsanlæg, som afsalter havvand, så det kan bruges som
drikkevand.)

Vi har jo været på Simi før, så nu fik vi lyst til at se øen,
fra en lidt anden vinkel, end havoverfladen. Vi lejede en lille 50cc knallert
og kørte øen rundt. Hvor er det dog smukt, når man kan se det hele sådan lidt
fra oven. Jeg skal måske lige fortælle, at vi denne dag stod op kl. 06.15 –
fordi vækkeuret gik forkert. Og ikke nok med det. Vi havde også glemt at finde
ud af hvornår den første bus kørte til Simi by. Det viste sig først at være på
det tidspunkt, hvor vi skulle hente knallerten. Beslutningen blev, at vi gik ind over bjergtoppen til Simi by. Morgenmanden blev indtaget da vi nåede
toppen. Præcis kl. 08.30 stod vi ved forretningen og var klar til at overtage
knallerten. (se de mange billdeder på http://picasaweb.google.com/sy.cassiopeia)

Pedibugten er ikke det mest spændende sted at ligge. Så
dagen efter vores knallerttur sejlede vi til Palamut, hvor vi ligger nu. En lille
havn vest for Datca. Den bliver af langt de fleste overset, fordi den ikke
virker særlig stor, og der er ingen ind- og udklareringsmuligheder her. Men alt
andet lige, så er det et hyggeligt sted. Havnepengene forhandler man sig til,
men som så mange andre steder i Tyrkiet, er det ikke billigt længere. Det
positive er, at strøm (når der ikke er nedbrud) og vand er inkluderet i prisen.

Hvor vi befinder os i morgen aften, ved vi først når morgendagens
natlampe slukkes, og vi er på vej i drømmeland.

Foranstående blev skrevet i går aftes, rettere omkring
midnat. Kl. er nu 11.30 dagen derpå, og vi ligger i Datca. En hurtig beslutning
kl. 07.15, og vi var af sted lidt over otte. I Datca bliver vi dog ikke længe.
Hvor er her blevet kedeligt siden vi var her sidst. Hele havnefronten med de
mange små restauranter er væk. Ulovligt opført og så kan kommunen fjerne dem
alle uden at spørge. Ind i mellem undres man over hvad der foregår på
indersiden af hovederne på dem, som har magten. Men for os at se, går det den gale
vej rent miljø- og kulturmæssigt i Tyrkiet. Gennem den relativ korte tid vi har
sejlet omkring hernede, har vi kunnet se forandringer mange steder gå i denne
retning. Pengene er nok dem, der i den sidste ende har den største indflydelse
på de beslutninger der træffes. Korttidsturister er der flest penge i. Alt skal
være så fint og flot. Det skal give udtryk af, at Tyrkiet har styr på tingene.
Vi mener dog at vide bedre, men hvor mange gør det?

Mange sejlerhilsner

Mona og Ivan



Efter EMYR’en 2011

Sommer 2011 Posted on 19 jul, 2011 17:55:11

Herzliya – Finike

EMYR’en sluttede den 16. juni. Vi blev i Herzliya i en lille
uge inden afsejling tilbage til Tyrkiet. Vi fik udskiftet vores snuffer, som vi
købte sidste år hos North Sails, til et solsejl. Vores inverter var død, da vi
startede turen i år, så da vi fandt en af samme type, bare med dobbelt så stor
effekt i Herzliya, og vi kunne købe på udførsel (tax-free), blev vi nødt til at
investere og installere.

Vi sejlede direkte til Finike, 352 sm, så vi forventede at
skulle bruge ca. 3-4 døgn til turen. Vi havde en fin vind til at starte med.
Men som altid drejer vinden og aftager, så efter 6 timer, måtte motoren
startes. Gamle dønninger gjorde sejladsen noget urolig, men man vender sig til
det. Første nat bød på en pludselig bølge af havgus. Jeg havde lige siddet og
kigget efter en stort skib med en masse lys, men pludselig var det væk. 2 min.
efter kunne jeg knap nok se stævnen af båden. Dette var meget ubehageligt.
Stående bag sprayhooden for at holde udkik, og efter 5 min. var jeg lige så
våd, som havde jeg stået under en bruser. Det stod på i godt 4 timer, så
forsvandt det lige så hurtigt, som det var kommet.

Vi ankom til Finike lidt over midnat, kastede anker uden for
havnen, og fik os en god lang tiltrængt søvn.

Finike – Marmaris ………

Vi skulle ikke opholde os længere i Finike en højst
nødvendig. D.v.s. den tid det ville tage for at få lavet ny transitlog og
foretage diverse småindkøb. Havnepengene, der skulle betales, var nemlig på ca.
180 kr./døgn. Efter to døgn og 15 sm blev ankeret kastet i den lille bugt
Gokkaya. Normalt er det et meget roligt og stille sted at ligge, men den første
aften ankrede en turbåd op, og idyllen var ødelagt. Helt vildt højt musik blev
smidt ud over bugten kl. 21.30. Det var så voldsomt, at vi skulle råbe til
hinanden for at blive hørt. Det blev for meget for andre sejlere. Der blev
først blæst i diverse kompressorhorn, hvilket ikke hjalp. Så blev det for meget
for en tysk sejler. Først råbet han til turbåden. Da det ikke hjalp tog han sin
gummibåd og sejlede over til turbåden. Her fik de læst og påskrevet hvad han
mente om dem, så højt, at alle i bugten kunne høre ham. Der blev skruet ned for
musikken, men ikke mere end det stadig kunne høres. Det er underligt, at nogle
mennesker ikke kan udvise den nødvendige respekt for andre og omgivelserne.

Efter 3 dage, var det tid til at komme ud og motionere.
Vores medbragte cykler skulle bringe os fra Kekova til Demre. En passende tur på 25 km syntes vi. Rygsækken
blev pakket til 2 overnatninger. Ud og hjem samme dag gik jo ikke, og vi skulle
jo også have tid til at besøge julemandens opholdssted og Myra.

Jeg havde investeret i cykelbukser, og det var rigtigt godt.
Ingen store problemer på udturen, men lidt øm bliver man. Det værste var
varmen, og de lange stigninger. Vi var ikke kommet af sted før sidst på
formiddagen, så cyklerne skulle trækkes en del, men vi nåede da frem efter knap
fire timer. Vi fandt et hotel. Det var ikke noget at råbe hurra for, men kunne
dog bruges efter et par timers udluftning og brug af airconditionanlægget.

Efter et tidligt morgenmåltid, ca. kl. 8.00 var det så op på
cyklerne igen og ud til Myra. Stedet skulle besøges inden det blev for varmt og
inden der kom for mange turister. Det var en lille tur på ca. 6 km t/r. Det var
jo ikke noget at snakke om. Men her begik jeg så en fatal fejl. Cykelbukserne
blev på hotellet. Jeg var iført nylonshorts. – 35 grader, – direkte i solen, – sveden
løbende ned ad ryggen, – en brand varm saddel, og så var jeg øm bag i. Hold da
op. Nu gruede jeg for morgendagens hjemtur. Nå, men vi fik da også besøgt St.
Nicolas kirke. Han var desværre ikke
hjemme, så ønskesedlen til næste jul må sendes senere.

Vi havde en sjov oplevelse i en af de små souvenirbutikker
nær ved kirken. En ung sælger ville så gerne fortælle om kirken og om sig selv.
Han var gift med en russisk pige, og da hun også kom og besøgte ham i
forretningen, blev det til en lang, lang snak om alt muligt, lige fra levevis,
religion, politik og fremtiden ind imellem den ene kop tyrkisk te efter den
anden. Da vi syntes det var tid til at bryde op, var det med kindkys, kram og
et hjerteligt på gensyn.

Tilbageturen blev heldig vis ikke så slem, som jeg havde
frygtet. Da først cykelbukserne var på igen, kunne der trædes til i pedalerne,
og vi gjorde turen på under 3 timer. Nu skal tilføjes, at vi stod op kl. 5.00
og var i sadlerne allerede lidt over seks, for at kunne nå tilbage inden det
blev for varmt. Man må jo lære af sine fejltagelser. PS! Mona havde ingen
problemer med bagdelen, men hun havde også lånt mit gel saddelovertræk.

5 dage for anker, og vi ankom til Marmaris Yacht Marina. Her
mødte vi Bent, som var nede for at overtage en båd, han lige havde købt. Også
flere af EMYR-bådene mødte vi igen her, så det blev til en del hyggeligt
samvær.

Vi cyklede en tur til Marmaris. Ind for at se, om vi kunne
finde en lille boks, som kunne fremstille isterninger. På en af de deltagende
EMYR både, havde vi set en isboks, som vi var blevet lidt forelsket i. Da vi
ikke har køl eller frys om bord køber vi mange isterninger i dyre domme. Prisen
var rimelig, så “So ein ding muss ich auch haben”. Vi fandt den. Den
blev købt, og er lige nu leveret, hvor vi ligger i Çiftlik bugten. Vi skulle
også lige en tur ud i Sanayi for at få lavet en rustfri bøjle til montering på
platformen i stævnen. Den skal gøre det lettere at sætte Gennakeren og trimme
den. Den blev lavet i løbet af en time, mens vi ventede, og vi var 500 kr.
fattigere, men det virker.

Her i Çiftlik bliver det til et glædeligt gensyn med s/y La Blanche med Anita og Diter. Vi mødtes første gang i samme bugt for 5 år siden. Sidste gang vi mødtes skrev jeg vist også lidt om vores møde, fordi med nogle mennesker er det sådan, at du fra første sekund kan snakke med dem, som har du kendt dem altid. Sådan var og er det med Anita og Diter. Vi nyder nogle dejlige dage sammen og får snakket om vidt og bredt.

Vi vil nu nyde de næste 3 uger i nærområdet, inden vi vender
tilbage til Marmaris Yacht Marina for at få båden på land. Forud venter også et
besøg af vores venner fra Gelsted – Tove og Bent, som vi skal på tur sammen
med.

Mange sejlerhilsner

Mona og Ivan



EMYR 2011

Sommer 2011 Posted on 18 jun, 2011 12:29:41

Alanya

Vi er nu nået tilbage
til Israel og er p.t. i Herzliya. Det er første gang i lang tid, at vi har
netforbindelse. Det har været meget svært at finde steder med netforbindelse i
år og når vi har haft det, har det været meget ustabilt og med mange begrænsninger
på, hvilke sider man kan komme ind på. Måske er det en følge af de mange uroligheder, der har
været i området. Vi har heller ikke haft forbindelse på mobiltelefonerne. Vi skal nok ikke regne
med at have telefonforbindelse igen før vi er i Tyrkiet eller, hvis vi er
heldige på Cypern.

Vi startede først på
EMYR Rallyet i Alanya dagen før turen gik mod Cypern. Vi havde været en tur
hjemme i Danmark til 3 konfirmationer og en lille sejltur. Det hele skal jo passes.

Vi var blevet bedt om at være gruppeledere for den mindste gruppe både på rallyet. Det var lidt af en
udfordring at skulle lære en hel flok sejlere at kende, som vi slet ikke
havde mødt før vores første sejlads sammen. Det var med at få lært nogle navne
og få dem koblet til de enkelte både i en fart. Vores første møde med dem var
til rally dinner i Alanya den dag, vi kom tilbage til båden. Desværre måtte vi undvære Anette og Peter på
Fortuna, som måtte melde afbud i sidste øjeblik. Det har været et stort afsavn ikke at have de glade mennesker med på
turen, men vi håber de kan komme af sted på næste års EMYR.

Girne

Vores første sejlads
med EMYR´en gik til Girne på Cypern. Vi fik plads i Delta Marine. I år var det
kun de største af bådene, som skulle ligge i erhvervshavnen. Rigtigt godt for os. Da vi havde
tjekket ind, cyklede vi op til byen og fik lavet aftale om leje af en 8 pers.
bil i 3 dage. Besætningerne på Diva og Sheer Magic og vi havde aftalt, at vi ville leje bil og
selv køre rundt på Nordcypern.

Om aftenen var der
reception i den gamle borg. Her blev vi præsenteret for et cypriotisk par, som
skulle sejle med deres båd ”Wather Lilli” i vores gruppe til Karpaz Gate og
deltage i den officielle åbning af havnen der. Der skulle også have været en
anden båd med, men dem så vi aldrig noget til.

Lørdag morgen hentede
Ivan vores lejede bil og vi kørte alle på udflugt til Farmagusta. Der blev også
tid til en badetur inden turen igen gik retur til Girne og aftenens reception på
det amerikanske universitet i byen.

Søndag tog vi igen på
udflugt. Denne gang gik turen til St. Hillarion. De fleste af os gik helt op
til toppen af borgen. På vej tilbage til havnen blev der handlet i et stort
supermarked på vejen. Om aftenen var der piratfest på Dome Hotel. Også i år var
der mange flotte udklædninger og det var nordmændene, som løb med prisen for
bedste udklædning.

Mandag var der igen
udflugt i egen lejet bil. Denne gang gik turen til Nikocia, hvor vi gik rundt
og så byen. Vi var også en tur over grænsen og inde i den sydcypriotiske del af
byen. Bilen blev afleveret til aften, så vi var klar til næste sejlads tirsdag
morgen.

Syrien udgik desværre af årets
program. Der var for meget uro, så rally komiteen vurderede, at det var for usikkert
at sejle dertil.

Karpaz Gate

I stedet besøgte vi en
helt ny havn på Cyperns nordkyst, Karpaz Gate. Turen der til startede for
motor, da der ikke var ret meget vind. Det blev dog til et par timer for
genakkeren med en fart på 2½-3 kn. Karpaz Gate var en flot havn med alle tænkelige
faciliteter. Vi var med til den officielle åbning af havnen. Aftenen bød på taler, underholdning, musik
og god mad og drikke.

Desværre var havnen
endnu ikke godkendt til udklarering fra Nord Cypern, så vi måtte hastigt videre tidligt næste
morgen til Famagusta for at få det ordnet. Da dette blev præsenteret for vores gruppe, var der en af de tyske sejlere, som blev
meget vred. Han havde store motorproblemer. Bådens motor havde smidt alt olien af under turen hertil, så han havde regnet med at skulle se på det
dagen efter. Ivan fik skaffet ham kontakt til en mekaniker, men så havde han
pludselig ikke så store problemer længere, og han fulgte da også godt med på den følgende dags sejlads.

Det var ellers
ærgerligt, at vi skulle så hurtigt af sted igen. Havnen havde gjort klar til
stor morgenbuffet til os alle – øv. Vi fik sagt farvel til ”Wather Lilli”, som skulle sejle
retur til Girne.

Libanon

Efter Famagusta, og udklareringen gik turen videre til
Jounieh i Libanon. På vej der til, fik vi plastik i skruen, så Mona måtte en
tur i vandet og skære det væk.

Havnen i Jounieh, som
ejes af en automobilklub, er også en havn med gode faciliteter, bl.a. hele 3
swimmingpools. smiley

Jounieh var en af de havne,
hvor vi har haft gavn af at have cyklerne med. Der var ikke så langt til byen,
og vi kunne på cyklerne komme rundt og se noget mere. En dag var vi med
kabelbanen oppe på bjerget bag byen ved ”The Lady of Lebanon”.

Denne havns rally-dinner
foregik ”at pooleside” med den flotteste udsigt over havet og havnen.

Libanon var det første
af Mellemøstlandene, hvor vi var spændte på, om der var problemer på grund af
forårets uroligheder. Vi kunne dog ikke konstatere nogen forskel fra sidste år
og alt virkede roligt.

Haifa i Israel

Næste stop var Haifa i
Israel. Carmel Yacht Clubs havn ligger ved Kizhonflodens udløb. På turen dertil, havde den amerikanske flåde, som sikre Libanons kyststrækning, travlt. Mange af EMYR bådene, havde ikke forstået meldingen om, at man skulle holde sig mindst 12 sømil fra kysten. Heldigvis kom alle både til Haifa uden repressalier. Kizhonflodens er en af de
mest forurenede floder i Israel. Der har, gennem de år Israel har eksisteret,
ligget sværdindustri langs floden og der er ledt millioner ton af urenset spillevand direkte ud
i floden. Man er nu i gang med et genopretningsprojekt for at få floden ren
igen, men der er meget lang vej endnu. Den dag vi ankom, blev der arrangeret en
vandretur langs floden, hvor der blev fortalt om deres genopretningsprojekt.

Anden dag, torsdag, var
der velkomstparty, hvor klubbens medlemmer deltog og inviterede EMYR-sejlerne
til at besøge dem fredag aften. Vi fik lavet en aftale sammen med besætningen på Diva og Hakuna Matata om at besøge Hanne og Michael,
som vi også besøgte sidste år. Det var rigtig
hyggeligt.

Ashkelon

Der var afgang mod Ashkelon
lørdag eftermiddag med ankomst søndag morgen. Vi ankom tidligt og lagde os for
anker uden for havnen indtil det var vores tur til at sejle i havn. Om aftenen
havde vores gruppe – rød gruppe – fest. Det var på sammenskudsbasis, hvor hver
medbragte lidt mad og drikkevarer til et fælles bord. Vi have indtil nu ikke deltaget i
arrangerede udflugterne EMYR’en. Dem var vi på sidste år. Men turen til Masada og Det Døde
Hav var så spændende, at vi måtte gentage dem. Vi deltog også på en rigtig spændende
tur til Jerusalem.

Til rally-dinneren i
Ashkelon røg tyskeren, som tidligere har været problematisk, i håndgemæng med
en skipper fra en af de danske både. Hvad der lige skete ved vi ikke, men der var mange, som blev våde af væltet øl, og Mona blev ramt af en stol i ryggen. Gemytterne blev dog hurtigt dæmpet, og festen kunne fortsætte.

Port Said/Cairo

Turens længste distancer
var turen til og fra Port Said. Afsejlingen fra Ashkelon var tidligt torsdag
morgen. Der var både, som sejlede allerede omkring midnat. Vi sejlede kl.04.40
og kastede anker fredag kl. 02.10. Alle både skulle være klar til samlet
indsejling gennem Sueskanalens munding ind til Arsenalhavnen kl. 05.30.

Vi var på 2 dages tur
til Cairo. Her kunne vi se spor efter revolutionen for 3 måneder siden.
Egypterene selv talte meget om de omvæltninger der var sket. Vi mærkede dog
ikke meget til det. Sikkerhedsopbuddet, da vi tog på tur til Cairo, var det
samme. I Cairo var der en del afbrændte bygninger, bl.a. Mubaraks hovedkvarter
lige ved siden af Cairos Museum. Det var en udbrændt ruin. Der var ikke ret
mange turister i landet, så souvenirersælgerne var om muligt mere sultne og
pågående i år. I forbindelse med afrejsen fra hotellet, var det nu Ivans tur til at komme i nærkontakt med den “gale” tysker. Han kunne ikke tåle, at den kø, som vi stod i gik lidt hurtigere end hans, så da Ivan står ved skranken for at aflevere nøglekort, bliver han skubbet væk af tyskeren med beskeden om, at nu er det vist hans tur. – Sådan en i…..

Da vi kom tilbage fra
Cairoturen, var vi ude og spise på en fiskerestaurant sammen med rallykomiteen
og de andre gruppeledere. Det var hyggeligt og maden var god. Vi kørte i
hestevogn dertil. Den følgende nat havde Ivan diarre og opkastninger. Det var der også
mange andre der havde og ikke alle havde spist på den samme restaurant, så det
er svært at vide, hvorfra problemet stammer. Men det bevirkede, at Ivan ikke
kunne deltage i aftenens rally-dinner mandag aften.

Herzilya

Da vi skulle sejle fra
Port Said til Herzliya næste morgen, havde Ivan det heldigvis bedre. Under vejs
var det så Monas tur til, at have det underligt i maven.

Der var afslutning på EMYR-rallyet
i forgårds aften her i Herzliya. Det startede med, at de enkelte grupper mødtes og der
blev holdt tale af gruppelederne (os) til gruppen. Herefter blev der overrakt
en plakette til hver båd og diplomer til hver enkelt deltager. Efterfølgende
var der rally-finale-dinner med taler, mad, drikke og underholdning.

Alle både spredes nu
igen. Nogle er allerede sejlet, andre bliver nogle dage eller et par uger. Vi
regner med at blive her weekenden over og så sejle tilbage til Tyrkiet via
Cypern i moderat tempo. Da vi har været gruppeledere i år på rallyet, trænger
vi nu til at være os selv uden en helt masse forpligtigelser. Tak for hyggeligt
samvær med besætningerne på Diva, Sheer Magic og Hakuna Matata. Vi ses. Vi følges nok med rallyets mindste båd PURe fun fra Tyskland, som sejles af Renate (Teddy) og Paul-Uwe, når turen går vest på på tirsdag. Vi skal lige sende en stor hilsen til Kirsten og Kim på Sol fra Teddy og Paul-Uwe, som de mødet i Alaska.

Mange sejlerhilsner

Mona & Ivan

NB! Ivan er ved at have læst
billeder ind og sortere dem. Der er mange, så det tager rigtig lang tid. Men de
skal nok komme. Han har nu lagt de fleste af billederne ud på http://picasaweb.google.com/sy.cassiopeia




Maj 2011 -Hjemme igen.

Sommer 2011 Posted on 18 jun, 2011 10:47:23

3 konfirmationer og en sejltur fra Randers til Fakse Ladeplads

Sidste aften inden vores hjemrejse, var vi ude at spise
sammen med ”danskerholdet” Vi var Torben, Ole, Vagn, Solvejg, Flemming og os
selv. Det var rigtig hyggeligt og maden var god.

Tidligt op næste morgen for, at få det sidste pakket i
båden – d.v.s. vores cykler.

Vores transfer til lufthavnen kom i god tid og også
flyene, både fra Antalya og fra Istanbul fløj til tiden. Lykke hentede os i
lufthavnen og kl. nåede at blive 03.00 inden vi var i Næstved hos hende.

Nu var vi jo ikke kommet hjem for at dase tiden væk.

Lørdag gik med, at gøre klar til vores tur til Randers,
hvor vi skulle hente og sejle Faxe Ungdomsskoles nyerhvervede L23 hjem til
Fakse Ladeplads. Der blev hentet radioer, kortplotter, værktøj m.m. både i
Rønnede og i Fakse Ladeplads, så alt var klar til mandag morgen, hvor Lykke
kørte os til Randers.

Først var der dog lige en konfirmation søndag den 1. maj
2011 der skulle klares. Det var Simon, som vi skulle være med til at fejre. Vi
havde en rigtig god dag i Benløse med konfirmationsfest med en masse
aktiviteter.

Mandag morgen gik turen så til Randers. L23´ern lå fint
og ventede på os. Vi nåede lige at få frokost i sejlklubben inden overlevering
af båden startede. Der var mange ting at fortælle og vise inden vi var klar til
at sejle det første lille stykke vej ud af Randers Fjord sidst på
eftermiddagen. Så turens første strækning blev kun til Mellerup, hvortil vi
ankom efter 2 timers sejlads for motor med hjælp ind i mellem fra forsejlet.

Tirsdag morgen gik turen videre ud af Randers Fjord. Vi
havde hørt en vejrmelding, som talte om regn- og haglbyger og med opklaring
sidst på dagen. Da vi nåede til mundingen af Randers Fjord ved middagstid, trak
det gevaldigt samme og vi besluttede at sejle ind til Udbyhøj Nord og vente til
bygen var passeret. Vi nåede kun lige ind inden det begyndte at hagle og blæse.
Så vi var glade for vores beslutning. En L23 er ikke ret stor i hagl- og
blæsevejr på åben sø. Kl. 17.05 sejlede vi videre til Bønnerup Strand for
overnatning. Vi kunne konstatere, at sejlsæsonen ikke rigtigt var startet
endnu. Der var intet som helst der var åbent, så køjerne blev fundet tidligt.

Onsdag morgen fik Ivan havnefogeden til at køre ham til
den nærmeste tank, så der kunne købes mere benzin til påhængsmotoren. Kl.
10.00, lige efter en regnbyge, gik turen så videre med kurs mod Grenå. Det var
fint sejlvejr og motoren blev kun brugt til at gå ud og ind af havn. Det skulle
være tid for hornfisk, så vi smed snøren ud da vi var ude af havnen i Bønnerup.
Der var straks bid, men fangsten faldt af, inden vi fik den ind. Først ved
middagstid var der igen bid. Vi fangede 5 pænt store hornfisk på turen til
Grenå, så der var mere end vi selv kunne spise. Resten blev givet væk til et
ungt langtursejlerpar, som var glade for at få dem i renset tilstand.

Torsdagens tur gik til Ballen på Samsø. Også på den tur
var det fint sejlvejr med rigelig vind. Det blev en våd, kold, blæsende og lidt
hård tur, så vi var godt mørbankede, da vi ankom til Ballen til aften. Vi havde
ikke lyst til at spise hornfisk endnu en dag, så der blev ikke fisket på turen.
I stedet fandt vi en god italiensk restaurant i Ballen.

Fredag morgen var det helt vindstille, da vi forlod
Ballen havn, så motoren kom på arbejde de første 4 timer 35 minutter. Kl. 12.45
stoppede vi motoren og sejlede for sejl og kl. 13.00 var den 1. hornfisk på
krogen. Det blev til 4 hornfisk den dag. Til aften startede vi igen motor, for
at sejle under Storebæltsbroen. Der var næsten ingen vind og det der var, sprang
ved broen. Turen gik til Agersø, hvortil vi ankom kl.18.55. Lykke kom og
hentede os i Stigsnæs, ved færgen, da der er endnu en konfirmation, der skulle
klares. Dagens fangst af hornfisk kom i Lykkes fryser.

Denne gang var det Malte, som vil skulle være med til at
fejre lørdag den 7. maj 2011. Efter kirken, kørte vi ud med Malte i omegnen af
Fakse og Fakse Ladeplads og fik taget nogle konfirmationsbilleder, inden det
gik til fest i Lindegårdsparkens fælleshus. Også her havde vi en rigtig
hyggelig dag.

Efter konfirmationen overnattede vi hos Rita og efter en
god frokost hos hende, kørte Monas far os tilbage til Stigsnæs søndag
eftermiddag.

Mandag blev overliggerdag på Agersø. Det blæste for meget
til den lille båd og vinden var lige imod til Vordingborg.

Tirsdag morgen sejlede vi videre mod Vordingborg, hvortil
vi ankom til aften. Det var endnu en lang sejldag i så lille en båd. Motoren
blev kun brugt ud og ind af havn. Dagens fangst blev 7 hornfisk.

Onsdag sejlede vi tidligt fra Vordingborg. Motoren blev brugt
sammenlagt ca. 1½ time gennem dagen. Vi krydsede en del af vejen, forbi Peters
Værft, Kalvehave og gennem Bøgestrømmen. Dagens fangst blev kun en enkelt
hornfisk. Kl. 15.40 ankom L23´ern til sin nye hjemhavn Fakse Ladeplads.

Torsdag skulle Ivan arbejde på båden og Lykke og Mona
kørte til Øm, for at hjælpe Maiken med de sidste forberedelser til Mathias´ konfirmation
den 15. maj 2011.

Også denne konfirmand blev fejret med maner. Fra kirken
kørte Mathias i Corvette hjem til Lertoften i Øm. Han var super stolt. Vi havde
en rigtig hyggelig dag med mange gæster, god mad, underholdning og leg i haven.

Efter alle konfirmationerne havde vi lige et par dage hos
Maiken, Morten og drengene inden vi igen rejste til Alanya den 18. maj 2011. Vi
ankom først på eftermiddagen. Nu skulle det handle om EMYR’en 2011. Vi kunne lige nå, at skylle båden for rødt sand
inden vil skulle deltage i den første rally-dinner om aften.

Mange sejlerhilsner

Mona & Ivan

Se de mange billeder på: http://picasaweb.google.com/sy.cassiopeia



Næste »